 | ||||
På tidsrejse i Lissabon
Familien Macedos Bed & Breakfast i Lissabon
- kun 15 minutters gang til centrum
Kontakt: bbmacedo@mail.dk
Der er billigt i Portugal - lige nu!
Åben hele året
De gamle sporvogne er en del af den portugisiske hovedstads identitet
Artikel "klippet" fra Kristeligt Dagblad
Af Mikkel Larsen (mlarsen@kristeligt-dagblad.dk) - 08.03.2007
I flere europæiske storbyer har man de senere år genindført sporvognene som offentligt transportmiddel.
Dog ikke i Lissabon. Her er de aldrig gået af mode.
De gamle gule vogne bumler stadig op og ned ad de stejle bakker i den portugisiske hovedstad som et levn fra ellers svundne tider. Dagsaktuelle reklameskilte for sodavand og mobiltelefoner på siderne og snuden forvirrer måske en anelse. Nutiden skubbes dog atter i baggrunden, når man kommer indenfor, omgives af det lakerede og velpudsede træinteriør og presser sig ned på en af de polstrede bænke. Det er, som om også udsigten ændrer sig, når vognen sætter i gang med et par ryk. Gennem de gulnede vinduer lægger man for alvor mærke til, hvordan tidens tand har taget bidder af de bedagede facader og mure langs sporene i de snævre gader.
Hvis man kan tale om en bys identitet, må sporvognene spille en vigtig rolle for Lissabons.
For os er de en naturlig del af bybilledet og livet i byen. De har altid været der. Men det er også den bedste måde at komme rundt på. Busserne er ikke lige så gode til de mange bakker og sving, forklarer 43-årige Cristina de Sousa, mens hun står og venter på linje 28 på en stejl gade i nærheden af boheme-kvarteret Bairro Alto.
Et kort øjeblik senere melder den skærende lyd fra metalhjul på skinner en proppet sporvogns ankomst. 28'eren er den klassiske linje i Lissabon. Den slanger sig gennem de gamle kvarterer på tværs af centrum. På forunderlig vis glider de gamle vogne tilsyneladende problemfrit gennem den kaotiske trafik. Det er tydeligt, at respekten her ligger mest hos de ellers så respektløse bilister -- en fodgænger ridser jo ikke lakken på samme måde som en metaldåse på hjul.
Antikviteterne er imidlertid ikke alene på skinnerne længere. Uden at de viser synderlige tegn på træthed, skramler de i dag side om side med nyere, længere og mere lydløse modeller. De behøver dog ikke føle sig truet. Heller ikke de nye sporvogne kan kommer rundt om hjørnerne i de snævre gade Turene i det gamle Lissabon lader de stadig dem, der ved bedst, om.
