 | ||||
Til Portugal i hælene på H.C. Andersen
Familien Macedos Bed & Breakfast i Lissabon
- kun 15 minutters gang til centrum
Kontakt: bbmacedo@mail.dk
Der er billigt i Portugal - lige nu!
Åben hele året
Til Portugal i hælene på H.C. Andersen
Artikel "klippet" fra Kristeligt Dagblad
23. maj 2006 REJSEBOG: 140 år efter H.C. Andersens Portugal-rejse følger Henrik Wivel i nationaldigterens fodspor. Og med så kompetent en rejseleder bliver det en ren fornøjelsestur
Af Doris Ottesen (kultur@kristeligt-dagblad.dk)
I Andersen-året skrev kulturredaktør på Weekendavisen Henrik Wivel en serie artikler baseret på en rejse til Portugal gjort i den store digters fodspor. Det er disse artikler, der danner forudsætningen for udgivelsen af bogen "Det jordiske Paradis". Og det er jo egentlig ganske modigt, sådan post festum at udgive endnu en bog med Andersen som hovedperson. Man må formode, at markedet er så temmelig mættet med Andersen.
Det er da heller ikke nogen stor sag, Henrik Wivel har begivet sig ud i. 140 små sider med mange helsides billeder og kort over de besøgte byer. Men siderne, og dermed bogen, har sin berettigelse. For også Henrik Wivel er en begavet, tænksom og ikke mindst følsom rejsende, nøjagtig som Andersen selv. Og faktisk er der for Andersens Portugal-rejse også tale om et slags jubilæum, nemlig 140 år. Andersen drog ud fra København den 31. januar 1866 og ankom efter forskellige svinkeærinder til Lissabon den 6. maj.
Derefter drog han videre til Setúbal, gæstede Sintra, og var flere gange tilbage i Lissabon, inden han over Bordeaux vendte tilbage til København den 9. september samme år. Altså en rejse på i alt godt otte måneder, og ifølge Wivel (og Andersens egne optegnelser giver ham ret) en af digterens mest harmoniske.
Andersen rejste alene for en gang skyld, men han var ikke alene. Rejsen til Portugal var fremkaldt af en invitation fra gamle venner, nemlig brødrene José og Jorge O'Neill, som begge havde gæstet Danmark for længere perioder, og som Andersen allerede som ganske ungt menneske havde lært at kende i den Wulffske familie på Amalienborg. Andersen var altså nok ude og alene, men også hjemme blandt venner -- netop sådan som han trivedes allerbedst. Wivel har fanget denne dobbelthed i Andersens natur og rejsetrang ganske fremragende -- og giver også selv sit besyv med.
Vi følger både Andersens og Wivels rejse og får dermed en både spektakulær og tankevækkende kontrast imellem de to tidsaldre, deres livsforhold og rejseomstændigheder. Og som et særligt og ganske herligt clou er Wivel ved hjælp af to af O'Neil brødrenes efterkommere med til at føre de to tidsaldre sammen, da han overværer, hvordan en overrevet lap papir, hvorpå Andersen har skrevet sit digt på dansk og Jorge O'Neill sit på portugisisk ,efter 140 års adskillelse igen bliver føjet sammen. Et forunderligt øjeblik for de nærværende, men sandelig også for læseren.
Der er mange navne på såvel personer som steder at holde styr på, og især da, hvis man ikke har været i Portugal og derfor ikke kender de omtalte steder og historiske personer. Men den lille irritation opvejes i alt væsentligt af fornøjelsen ved at blive ført af en så kyndig kunstkender, der også kan sin historie og sin geografi. Også Wivel er en erfaren rejsende med sjæl og sind, og det mærkes.
Men bedst af alt er dog Wivels fornemme følsomhed for det inderste i Andersens personlighed. Som når han for eksempel i forbindelse med en sørejse citerer digteren for følgende bøn: "Gud giv mig ikke Dødsangest, men Hengivelse" samtidig med, at han i omtalen af et "mislykket" bordelbesøg kan karakterisere Andersen som den, der i sjælden grad magtede "ikke hengivelse til, men indlevelse i et andet menneske".
Henrik Wivel: Det jordiske paradis. Med H.C. Andersen på rejse i Portugal. 144 sider. 150 kroner. Gyldendal.
